23948sdkhjf

Fuld mand tændte af i lokal dagligvarebutik

Sur kunde optrådte truende og slog bule i kassebåndet

- De to unge mennesker ved kassen har det godt igen. Jeg snakkede med den ene torsdag aften. Men de var selvfølgelig meget rystede efter episoden. Godt at der blev taget så hurtig og effektiv hånd om dem.

Det siger Henrik Westenborg, butikschef i 365discount på Bredgade i Hurup, til Nordjyske

Episoden, han taler om, var et kundebesøg onsdag aften, som udviklede sig dramatisk. Ved 18.30-tiden kom en 51-årig synligt beruset mand fra Hurup ind i butikken.

- Det er en kunde, der kommer her regelmæssigt, men normalt ikke i den tilstand. Han gik fra at have det sjovt til med et at blive irriteret og sur over, at ingen var med på hans løjer. Så blev han decideret ubehagelig og slog med stor kraft hånden ned i kassebåndet, hvorved der kom en skade på metallet. Det var et chok for de to unge, der var på arbejde sammen med en medarbejder over 18 år, siger Henrik Westenborg.

Politiet blev tilkaldt, og en patrulje fra Skive Politi nåede frem og fik tag i manden.

- Manden havde både chikaneret kunder og ansatte. Råbende, gestikulerende, ballistisk vredladen. Han blev skrevet for hærværk mod kassebåndet og for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen ved at forstyrre den offentlige ro og orden ved sin måde at agere på over for sine medmennesker. Vi endte med at bortvise ham fra stedet, siger politiassistent Niels Bach, Skive Politi.

Butikschefen og souschefen kom til og tog straks affære i forhold til de unge medarbejdere.

- I Coop har vi heldigvis et assistanceteam, som agerer meget hurtigt ved den slags episoder. Vi ringede lidt i seks, og snart efter stod der en psykolog herude for at tale med de unge mennesker. Vi fik tilkaldt de unge forældre, og de sad alle sammen nede i baglokalet, mens ventede på psykologen. Det er første gang, vi har skullet bruge det telefonnummer til teamet, og så er det dejligt at konstatere, at der er hurtig respons, når man ringer, siger Henrik Westenborg.

Se nøgletal for:
Læs mere om: dagligvarehandel
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.677